Tandkødsbetændelse & paradentose

Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Her oplyser Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Hvad er sundt tandkød?

Sundt tandkød er tandkød, der ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen. Det bløder ikke efter tandbørstning – heller ikke efter grundig brug af tandstikkere eller tandtråd.

Sådan sidder en tand fast

En tand sidder fast i kæbebenet ved hjælp af små rodhindefibre, og uden på kæbeknoglen ligger tandkødet. Det er kun selve kronen på en tand, der er synlig. Tandens rod er gemt under tandkødet og derfor ikke kan ses.

De små fibre, der hæfter tanden fast i kæben, sidder hele vejen op langs tandroden og slutter normalt først ved tandens krone. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst to til tre millimeter dyb.

Hvad kan du selv gøre for at bevare sundt tandkød?

For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt, at du holder sine tænder rene. Det betyder, at du skal gøre dine tænder grundigt rene mindst én gang om dagen. Hos unge kan de fleste skadelige belægninger fjernes med en tandbørste (almindelig eller elektrisk). Men blandt ældre er flere og flere nødt til også at gøre noget ekstra for at holde tandkødet mellem tænderne rent – det kan være:

• tandstikkere
• tandtråd
• solobørste
• interdental-børste

Tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose. Hvis du ryger, er det endnu en væsentlig grund til at holde op.

Besøg os med jævne mellemrum for at få kontrolleret dine tænder og tandkød. Vi giver dig vejledning i mundhygiejne, og hvilke børster, tandstikkere og lignende, der er mest velegnede til netop dine tænder.

Læs mere

En god oplevelse

Vi vil gerne give vores patinenter den bedste viden inden de eventuelle behandlinger. Det giver en tryggere oplevelse. Herunder kan du læse mere om tandkødsbetændelse og paradentose.

Hvad er tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der kun er tale om tandkødsbetændelse, og sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste har lidt varig skade.

Hvordan opstår tandkødsbetændelse?

Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis belægningerne ikke fjernes, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger. Både bakteriebelægninger og tandsten i tandkødskanten kan virke irriterende og føre til tandkødsbetændelse.

Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan også være ømt. Når tandkødet er hævet og rødligt, har det større tendens til at bløde, for eksempel i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre.

Hvordan behandles tandkødsbetændelse?

Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage. Tandkødet bliver sundt igen. Man kan imidlertid ikke selv fjerne tandsten. Det skal en tandlæge eller tandplejer gøre. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få fjernet tandsten oftere.

Hvad er paradentose?

Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde og opløsning af knoglen. Tandkødsbetændelse kan med andre ord udvikle sig til paradentose. Ved paradentose er der sket en opløsning af rodhindefibrene og efterfølgende tab af knoglens højde.

Da tandkødet ved de paradentoseramte tænder som regel bliver siddende i nogenlunde samme niveau som det sunde tandkød, betyder tændernes tab af rodhinde, at den naturlige tandkødslomme (poche) mellem den enkelte tand og tandkødet bliver dybere.

Bakterier og tandsten kan derfor ved paradentose trænge endnu dybere ned under tandkødet langs tandroden og medføre yderligere tab af tandens rodhinde.

Fremskreden paradentose medfører, at tanden/tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken. Hvor fremskreden sygdommen paradentose er, kan ses på røntgenbilleder. 

Hvem rammes af paradentose?

Tandkødsbetændelse og paradentose hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet.

I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til paradentose. Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er paradentose, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Paradentose opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab.

Hvordan behandles paradentose?

Det vigtigste formål med behandling af paradentose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på længere sigt.

Tandlægen eller tandplejeren foretager en tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen (pochen) fjernes, og rodoverfladerne afglattes. I forbindelse med tandrodsrensningen instruerer tandlægen eller tandplejeren i, hvordan tænderne skal holdes rene, så paradentose ikke udvikler sig yderligere. Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling mod paradentose. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at tandlægen lokalbedøver dig.

Operation mod paradentose

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe yderligere udvikling af paradentose og dermed tændernes tab af fæste være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en paradentoseoperation.

En tandkødsoperation – altså en operation mod paradentose – har tre formål:

• At gøre tandkødslommerne mindre.
• At skabe overblik over tandroden og give mulighed for grundigt at rense også vanskeligt tilgængelige dele af roden.
• At give adgang til knoglen og eventuelt genopbygge tandens fæste, hvis det er muligt.

En tandkødsoperation ved paradentose foretages altid under lokalbedøvelse.

Efter operation mod paradentose

Indgrebet mod paradentose er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter. 

Efter operationen mod paradentose syes tandkødet sammen. Stingene fjernes efter 6-10 dage. I den periode skal tandsættet skylles med en særlig mundskyllevæske (klorhexidin) for at holde rent. Du må ikke bruge tandbørste omkring såret efter en operation mod paradentose. 
Indtil du atter kan holde tandsættet helt rent med almindelige midler som tandbørste, tandstikkere og tandtråd, skal du fortsætte med at bruge klorhexidin til at rense mundhulen med.

Efter en tandkødsoperation (og en tandrodsrensning) er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent. Tandlægen eller tandplejeren kan vise, hvordan og hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge, når du har paratentose.

Efter en tandkødsoperation vil tænderne blive længere at se på. I en kort periode kan dine tænder også blive lidt løsere. Endvidere oplever nogle, at tænderne bliver mere følsomme over for især kulde og varme.

Supplerende behandlinger ved partentose

I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den almindelige behandling af paradentose med antibiotika. Det kan gøres ved, at tandlægen sprøjter antibiotika direkte ned i de dybe tandkødslommer. Du kan også gennem en periode tager antibiotikatabletter mod partentose.

Hvis det kun er enkelte tænder, der er ramt af paradentose, og det kun er på den ene side af tanden, kan tandlægen ved særlige metoder og med specielle materialer forsøge at genopbygge det tabte fæste og dermed den mistede kæbeknogle.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet mod paradentose?

Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med, at tænderne falder ud, en efter en. Som erstatning for sine egne tænder kan man få en protese. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at få en protese til at sidde fast, fordi dele af kæbeknoglen er forsvundet.

Kan man få sundt tandkød igen efter paradentose?

Har man først fået paradentose, kan man aldrig blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller tandplejeren kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradentose. Hvis man selv dagligt holder tandsættet helt rent, kan Bering Hus Tandlægerne i Horsens dog standse tændernes tab af fæste og således hindre parandentose i at udvikle sig.

Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens og tandplejerens behandling kun et indgreb, der bevirker, at paradentose udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort. Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent. Stop al tobaksrygning. Det er vigtige anbefalinger at følge, hvis du vil undgå, at paradentosen udvikler sig. 

Har du en mistanke

Har du mistanke om, at du har paradentose, så kontakt os, så vi kan hjælpe dig.