Tandpine

Tandpine som kortvarige jag

Kortvarige tandsmerter beskrives ofte som “jag”. Smerter i tænderne kan have forskellige årsager og behandles derfor forskelligt. Hvor akut problemet er afhænger af årsagen til tandpinen.

Kontakt Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup, hvis du har tandpine.

Find tandlægevagten i Horsens her.

Føler du smerter i tænderne …

… ved kulde?

Smerterne i tænderne kan enten skyldes et begyndende hul i tænderne eller en blottet tandhals. Smerten kan være temmelig ubehagelig og beskrives af mange som ‘isninger i tænderne.’

Problemet kan ofte løses med en mindre behandling for eksempel en lille plastfyldning eller pensling ef tandhalsen. Behandlingen af årsagen til isninger i tænderne haster ikke, men isningerne forsvinder ikke af sig selv.

Ring og bestil en tid hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup.

2016-06-02-bering-hushorsens10471

… når du spiser søde sager?

Denne form for tandpine er ofte tegn på et hul i tanden. Hullet er sandsynligvis ikke stort, hvis smerterne forsvinder hurtigt.

Det haster ikke at få løst problemet, men det forsvinder ikke af sig selv. Du bør tilses af Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup inden for et par uger.

… når du tygger på noget fast?

Dette problem tyder ofte på revner i tænderne. Det er umuligt at sige, hvornår en revne vil udvikle sig til et egentligt brud eller en knækket tand.

Det er derfor en god ide at konsultere Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup så hurtigt som muligt for at få vurderet, hvad der kan gøres, inden tanden knækker.

… ved varmepåvirkning af tænderne?

Pludselig smerte ved varmepåvirkning af en tand tyder ofte på en irritation af tandnerven, som kan skyldes:

  • et hul
  • en overbelastning
  • en revne
  • andre påvirkninger af tanden

Irritationen af tanden kan være midlertidig, men vil på sigt blive permanent, hvis ikke tanden behandles.

Bliver irritationen permanent, må tanden have en rodbehandling. Risikoen for, at tanden skal rodbehandles, kan reduceres ved at opsøge din tandlæge så hurtigt som muligt.

Oplever du vedvarende tandsmerter?

Vedvarende smerter har ofte en dunkende karakter og kan være svære at udholde uden smertestillende.

Smerterne kan også opstå som følge af en påvirkning af tanden såsom:

  • kulde
  • varme
  • indtag af noget sukkerholdigt

Hvis smerterne ikke går over af sig selv i løbet af ca. en halv times tid, taler man om vedvarende smerter.

Vedvarende smerter er næsten altid tegn på, at der er et akut sygdomsforløb igang i en tand eller et andet sted i mundhulen.

Smerterne i tænderne forværres af at udskyde tandlægebesøget, og du risikerer at få brug for mere behandling, end der oprindelig var nødvendigt.

En knækket tand skal behandles hurtigt

Langt fra alle knækkede tænder giver tandpine. Mange føler bare en skarp kant på tungen eller kinden. Om tanden gør ondt, afhænger af, hvor tæt brudoverfladen er på tandens nerve.

Når en tand knækker, skyldes det som regel en svækkelse af tanden. Denne svækkelse kan være i form af:

  • et hul
  • en stor fyldning
  • en revne i tanden

En svækket tand er altid i risiko for at knække yderligere. For hver gang der knækker mere af, bliver tanden vanskeligere at reparere.

Knækkede tænder bør behandles så hurtigt som muligt – også selvom du ikke har ondt. Ved at reparere tanden forebygger du, at den går mere i stykker.

‘Bumser’ på tandkødet

‘Bumser’ på tandkødet er altid tegn på sygdom – ofte en kronisk eller langvarig betændelsestilstand. Betændelse i munden er tit i relation til en tandrod, men kan også stamme fra knoglen eller tandkødet.

‘Bumsen’ skaber afløb for betændelsen og kaldes en ‘fistel’. En fistel kan forekomme i forbindelse med tandpine, men kan også optræde uden at give gener.

Betændelse har altid risiko for at brede sig. Derfor er det vigtigt at nå til bunds i, hvorfor betændelsen opstod. Har du en bums på tandkødet, er det en god ide at opsøge din tandlæge så hurtigt som muligt, så betændelsen kan behandles.

 

Uanset typen af smerter i tænderne, er du velkommen til at kontakte Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup.