Smerter efter tandudtrækninger eller operation

Gode råd efter tandudtrækning eller operation

Såret efter operation eller fjernelse af tand i skal holdes i ro på selve dagen og dagen derpå. Du skal helt undgå hård fysisk anstrengelse eller aktivitet efter operationen.

Undlad at spise eller drikke de første 2-3 timer efter operationen. Derefter må du spise flydende eller blød kost, gerne koldt. Du må ikke spise eller drikke noget varmt det første døgn efter operationen.

Husk at spise til alle måltider, for din krop har brug for energi til at hele såret.

Mundhygiejne efter operation

Undgå tandbørstning på selve operationsdagen. Om aftenen skal du skylle munden med det klorhexidin, du har fået udleveret hos Bering Hus tandlægerne i Horsens eller Vamdrup. 

I de næste 2-3 dage må du børste tænderne i resten af munden. Du skal dog undgå såret. Hele munden skylles med klorhexidin 2 gange dagligt i 1 minut.

Undlad at bruge tandpasta én time før og efter mundskylning. Så virker klorhexidinen nemlig ikke. Du skal skylle munden hver dag i en uge. Det nedsætter risikoen for infektion.

Det er vigtigt, at du undgår at sutte, skylle og pille i såret. Det kan give smerter, hvis såret mistes.

2016-06-01-bering-hus-vamdrup10052

Smerter i tænderne efter operation

Du har eventuelt fået udleveret smertestillende medicin hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup. Du skal følge skemaet, som du har fået udleveret sammen med medicinen.

Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup anbefaler, at du tager de udleverede piller, uanset om du har smerter eller ej. Medicinen forebygger smerter.

Har du ikke fået udleveret piller, kan du tage Ibuprofen 400 mg 3-4 x daglig. Ibuprofen kræver recept. Pillerne kan suppleres med 2 stk. Panodil, hver gang du tager én Ibuprofen.

Blødning efter operation af tand

1-2 dage efter operationen kan der forekomme siveblødning, som ikke kræver behandling. Lidt kraftigere blødning kan du behandle med et kompres af gaze eller sammenpresset vat i 10-30 minutter.

Hvis dette ikke hjælper, kontakt Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup eller tandlægevagten.

Vi anbefaler, at du sover med hovedet højt. Det letter blodtrykket på såret.

Undgå anstrengelse og fysisk aktivitet.

Hævelse efter operation i munden

Du kan forvente moderat hævelse i det opererede område. I løbet af det første døgn vil pålægning af ispose i 15 minutter af gangen mindske hævelsen.

Der kan opstå et blåt mærke på grund af en blodansamling, som forsvinder efter ca. tre uger.

Rygning og indtagelse af alkohol efter operation

Nikotin har en uheldig indflydelse på såret, så lad være med at ryge.

Undgå alkohol, da det øger blodtilførelsen til såret og kan give efterblødninger. Det sinker heling efter tandudtrækning eller operation.

Har du spørgsmål til operation af tænder eller tiden efter operationen, er du velkommen til at kontakte Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup.