Er du grøn, gul eller rød?

Grøn, gul eller rød hos tandlægen

Fra april 2015 bliver alle patienter hos tandlægen inddelt i en grøn, gul eller rød kategori.
På baggrund af nationale retningslinjer, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, bruger Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup de tre kategorier til at bestemme, hvornår du skal have tjekket tænderne.
Det gælder både dig, som allerede er patient, og hvis du er ny patient hos Bering Hus tandlægerne i Horsens og Vamdrup.

Er du grøn?

Hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen, så er du i den grønne kategori. Det betyder, at du bliver indkaldt til tandlægetjek med 12-24 måneders mellemrum. Som grøn patient kan du få tilskud til tandrensning af din region ved hvert besøg.

Er du gul?

Hvis du har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen og tandlægen vurderer, at du selv kan være med til at gøre noget, så er du i den gule kategori. Det betyder, at du vil blive indkaldt til en eller flere kontrolundersøgelser i løbet af året. Du har mulighed for at få tilskud til mere end en tandrensning, hvis det er nødvendigt i forhold til dit tandproblem.

Er du rød?

Hvis du har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen og tandlægen vurderer, at du IKKE selv kan gøre noget ved dit tandproblem og har brug for hyppige tandlægebesøg, så tilhører du den røde kategori. Din tandlæge sørger for at sætte forebyggelse og behandling i gang, og så bliver du indkaldt, når du har behov for det. Som rød patient kan du få tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling – blandt andet tandrensning.

Hvis du ikke ved, hvilken kategori du tilhører, så kontakt Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller i Vamdrup.

Har du paradentose?

I forbindelse med paradentose (udviklet tandkødsbetændelse) er der også kommet nye retningslinjer.
Hvis du eksempelvis er gul eller rød og lider af paradentose, så får du tilbudt et forebyggelses- og behandlingsforløb, der ser sådan ud:

– Undersøgelse af paradentosens omfang
– Behandling af paradentose, herunder:
– Individuel rådgivning og forebyggende behandling
– Udvidet tandrensning
– Tandrodsrensning
– Kirurgisk parodentalbehandling
– Kontrol af behandling
– (Evt. gentagelse af behandling)

Læs mere om hvordan tandkødsbetændelse og paradentose opstår, og hvordan det kan behandles.