Plastfyldning

Tandfyldninger til huller i tænderne

Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder. Hvordan adskiller de sig egentligt fra hinanden?

Plastiske fyldningsmaterialer er bløde, kan formes og lægges direkte i en tands hul. Det gælder:

  • plast
  • glasionomercement
  • sølvamalgam.

Alle tre materialetyper stivner først, efter at de er lagt i en tand med hul i .

Plast til hul i tand

Det mest almindelige fyldningsmateriale Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup anvender er plast. Det har vi i mange år brugt til især fortænder med hul i, fordi det er tandfarvet. Men de materialemæssige egenskaber er nu blevet så gode, vi i de fleste tilfælde også kan bruge plast til at reparere et hul i en kindtand.

Selv en ødelagt fortand kan vi dag ofte bygge op med et pænt og holdbart plasthjørne. Derved kan du undgå en tandkrone. Vi limer plast til tanden og hærder plasten med en lampe.

Du kan tygge med det samme, efter du har fået repareret et hul i en tand med plast.

1-plastfyldinger
Tand med knækket sølvamalgam fyldning.
2-plastfyldninger
Fyldning fjernet og tanden gjort klar til plastfyldning.
3-plastfyldninger
Ny plastfyldning ilagt.

Plast kan ikke altid bruges til hul i tand

Lim og plast kan forstærke tanden, men mens fyldningen fremstilles, er limningsteknikken sårbar over for fugt. Det betyder, at vi ikke altid kan skabe en tæt plastfyldning – for eksempel hvis fyldningen går ned under tandkødet, eller hvis tanden med hul i sidder langt tilbage i munden.

Hvis en plastfyldning ikke er tæt, kan der komme caries eller misfarvning i kanten på et senere tidspunkt. Fyldningen bliver derfor mindre holdbar. I sådanne tilfælde vil vi hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup ofte hellere anvende glasionomer-cement.

Glasionomer-cement til hul i tand

Glasionomer-cement er tandfarvet ligesom plast, men ikke altid helt så pænt. Det indeholder fluor og er dermed rigtig godt til at forebygge caries ved en fyldningskant.

Hos personer, der har svært ved at holde tænderne helt rene eller ikke producerer så meget spyt i munden og derved let får caries, kan glasionomercement være med til at forebygge ny caries – altså forebygge nye huller i tænderne.

Glasionomercement er ikke så stærkt som plast og derfor bruger vi det hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup ikke til at reparere huller i tænderne på tyggefladerne i blivende tænder. Derimod er glasionomercement velegnet til brug ved:

  • fyldninger langs tandkødsranden
  • rodoverflader
  • tandreparationer ved siden af gamle fyldninger
  • indlæg eller kroner.

Krone til tand

Er der tale om en meget beskadiget tand, kan de plastiske fyldningsmaterialer ikke holde, og der må fremstilles et indlæg eller en krone.

Både indlæg og kroner fremstilles uden for munden og formes, så de gengiver tandens oprindelige facon. Indlæg og kroner er støbte eller fræsede ud, så de passer til tandens hul, hvor de limes eller cementeres fast.

 

Kontakt Bering Hus Tandlægerne, når du har brug for hjælp fra en tandlæge i Horsens eller Vamdrup