Ny patient

Ny patient hos Bering Hus Tandlægerne

Se vores cookie- og privatlivspolitik her

Når du kommer første gang på klinikken hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup , skal du medbringe:

  • dit sygesikringsbevis.
  • navn, adresse og telefonnummer på din tidligere tandlæge.
  • medicinliste – hvis du får medicin.

Find vej – og find parkering

Bering Hus Tandlægerne i Horsens ligger på gågaden, Søndergade.

Klinikken ligger oven på Bog & Idé, og der er indgang gennem porten mellem Bog & Idé og tøjbutikken Vila.

Du kan parkere på bagsiden af bygningen. Den nærmeste parkeringsplads er de kommunale pladser på Åboulevarden eller de private betalingspladser ved Jyske Bank og BR.

Bering Hus Tandlægerne i Horsens råder over få parkeringspladser på p-pladsen mellem gågaden Søndergade og Rådhustorvet (indkørsel ved Rådhustorvet / Åboulevarden). Hvis pladserne, der er markeret med vores navn, er ledige, kan man hente en parkeringstilladelse i vores reception.

I Vamdrup er der gratis parkering lige ved døren.

Den første undersøgelse hos Bering Hus Tandlægerne

Uanset om du skifter tandlæge eller for første gang skal til tandlæge i en privat praksis, er det vigtigt, at vi sammen får klarlagt:

  • Hvilken behandling du har behov for? Efter den 1. april 2015 har sundhedsstyrelsen bestemt, at alle patienter skal inddeles i én af tre farvekoder: Grøn, gul eller rød. Hvilken farvekode du skal placeres i, bestemmes af tandlægen eller tandplejeren.
  • Hvordan netop du skal rådgives, så vi (og du) forebygger huller i tænderne og sygdomme i munden.

Dette gør din tandlæge eller tandplejer ved en undersøgelse, som hedder “en diagnostisk, forebyggende grundydelse.” Prisen på sådan en undersøgelse er fastlagt af Sundhedsstyrelsen.

2016-06-01-bering-hus-vamdrup10060

En diagnostisk forebyggende grundydelse indeholder:

Oprettelse af journal:

Din tandlæge hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup er ved lov forpligtet til at oprette en journal, som dine tænder bliver kortlagt i.

Det vil sige, at din tandlæge skal notere, hvilke og hvor mange tænder du har. Har du fået repareret nogle huller med plast eller sølv, skal tandlægen også notere, hvor disse fyldninger sidder.

En sådan tandstatus anvendes af retsmedicinere til identifikation af personer efter for eksempel brandulykke.

I journalen registrerer din tandlæge også eventuelle sygdomme og allergier, som tandlægen må have kendskab til for at behandle dig og dine tænder sikkert.

Eftersyn af tænderne, tandkødet, slimhinden og kæbeleddet:

Her får tandlægen et indblik i, om du har behandlingskrævende tilstande. Eftersynet danner grundlag for behandlingsplanen.

Behandlingsplan med prisoverslag:

Tandlægen fortæller dig, hvad der bør laves. I taler om hvilke behandlingsmuligheder, der findes. Tandlægen beregner dernæst et prisoverslag over behandlingerne.

Hvis du ikke har været til tandlæge i over et år

Hvis det er mere end et år siden dit seneste tandlægebesøg, anbefaler Bering Hus Tandlægerne nye patienter, at vi tager røntgenbilleder af tænderne.

Langt de fleste huller opstår i mellemrummet mellem tænderne. Her kan det være svært at holde rent med tandbørsten og svært at opdage huller i tænderne i god tid.

Et sammenbidsbillede i hver side af munden kan afsløre selv små huller, før de skal bores i.

Derfor er røntgenbilleder af tænderne en god ide og til stor hjælp.

Få mere at vide om plastfyldninger

Læs om rodbehandling her

Tandrensning mod tandsten er en god idé

Bering Hus Tandlægerne anbefaler også en tandrensning til patienter med tandsten. Det er vigtigt at få fjernet tandsten, da det samler bakterier.

Man kan ikke selv fjerne tandsten. Det skal fjernes enten af en tandlæge eller en tandplejer.

Røntgenbilleder og tandrensninger er prisfastsat af Sundhedsstyrelsen. Prisen er derfor ens hos alle tandlæger i Danmark.

Læs mere om priser hos Bering Hus Tandlægerne i Vamdrup og Horsens

Behandling ved første besøg hos tandlægen

Ind imellem er der tid til at lave mindre behandlinger allerede ved den første undersøgelse hos tandlægen.

Det kunne være et lille hul i en tand eller en forebyggende behandling som fluorlakering og instruktion i rigtig tandbørstning og brug af tandtråd.

Behandlinger er ikke inkluderet i prisen for en undersøgelse.

 

Kontakt Bering Hus Tandlægerne i Vamdrup eller Horsens og bestil tid til et besøg hos tandlægen.