Isninger i tænderne

Hvad er isninger i tænderne?

Isninger er smerter i tænderne forårsaget af, at tandens overflade eller tandkødet er slidt væk.

Den mest almindelige årsag til følsomme tænder hos voksne er blottede tandrødder, hvor tandkødet har trukket sig tilbage. Eftersom rødderne ikke er dækket af emalje, er tusindvis af små kanaler, der fører ind til tandens nervecenter, blottet.

isninger
Tilbagetrukket tandkød udsætter røddernes overflade for varme, kulde og tryk

Hvis du lider af isninger i tænderne, vil du føle smerte, når de blottede kanaler udsættes for:

  • Varme
  • Kulde
  • Tryk

Hvis du ignorerer følsomheden og isningerne i tænderne, kan det føre til andre tandsygdomme. Det gælder især, hvis smerten får dig til at børste tænderne dårligere. Så er tanden udsat for caries og tandkødsbetændelse.

Hvordan ved jeg, om jeg har isninger i tænderne?

Hvis du nogensinde har mærket en smertefuld isning i tænderne efter at have drukket eller spist varme eller kolde drikkevarer og madvarer, så har du oplevet følsomme tænder.

Og du er ikke den eneste. Det er en tilstand, som rammer én ud af fire voksne.

Hvordan behandler jeg isninger i tænderne?

Først og fremmest skal du kontakte Bering Hus Tandlægerne i Horsens og Vamdrup, så vi kan vejlede dig.

Isninger i tænder kan i mange tilfælde fjernes ved at påsmøre en bestemt tandpasta mod isninger på de områder, hvor du har isninger i tænderne.

I andre tilfælde er det nødvendigt at lægge lak eller plast på rodoverfladen for at fjerne isningerne.
Spørg tandlægen eller tandplejeren hos Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup om, hvilken behandling af isninger i tænderne, der passer til dig.

Kontakt Bering Hus Tandlægerne i Horsens eller Vamdrup