Klinikkens historie

Mere end 100 år som tandlæger i Horsens

Bering Hus Tandlægernes klinik i Horsens ligger i en over 100 år gammel bygning, Bering Hus, på Søndergade. Huset er tegnet af arkitekt Viggo Norn og betalt af fabrikant K. Madsen. Relieffet øverst på husets facade, som i dag er en del af vores logo, er skabt af Hansen-Reistrup. Familien Madsen ejede huset indtil 2003.

Der blev fra begyndelsen i 1911 indrettet tandlægeklinik på 1. sal. Derfor er Bering Hus Tandlægernes klinik med mere end 100 år på bagen, en af Horsens’ ældste klinikker.

Fra tandlæge Andresen til tandlæge Markholt

Mange tandlæger, tandplejere og klinikassistenter har gennem årene haft deres gang på klinikken, og tusindvis af patienter er blevet behandlet.

Klinikken blev etableret af Tandlæge Andresen, som drev klinikken frem til 1945. Herefter blev den overtaget af Mogens Markholt, som med sin store personlighed og dynamik drev klinikken fra 1945 til 1984. Under Mogens Markholts ledelse har mange unge tandlæger i Horsens begyndt deres karriere på klinikken.

Fra tandlæge Lund til tandlæge Them og tandlæge Lindkær

En af disse unge tandlæger var Johan Lund. Efter at have været medejer i nogle år, blev han i 1984 eneejer af klinikken. Desværre døde Johan Lund i 1988, hvorefter tandlæge Birgitte Lund og tandlæge Michael Them drev klinikken frem til 2010. I disse år blev klinikken kraftigt udvidet, blandt andet med en stor ombygning i 2003.

I 2010 solgte tandlæge Birgitte Lund sin klinikandel til tandlæge Mads Lindkær. Samtidig blev tandlæge Sode-Carlsens klinik opkøbt og lagt sammen med klinikken.

Moderne klinik og implantant- og kæbekirurgi

I dag er klinikken ejet af tandlæge Michael Them, tandlæge Mads Lindkær og tandlæge Anne Kock. Klinikken er moderne og venligt indrettet, udstyret med den nyeste teknologi og en topmotiveret medarbejderstab. Tandlægerne hos Bering Hus Tandlægerne er uddannet til at foretage behandlinger på et meget højt niveau.

Klinikken er i stadig udvikling, senest er tandklinikken i Vamdrup blevet opkøbt og er nu en del af Beringhus Tandlægerne. Vores henvisningspraksis Bering Hus Implantat- & Kæbekirurgisk Klinik foretager kæbekirurgiske behandlinger. Disse behandlinger bliver foretaget af kæbekirurg og specialtandlæge Nicolai Paaske fra afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgi på Odense Universitetshospital.

Hvorfor hedder vi Bering Hus Tandlægerne ?

Tidligere valgte man at navngive klinikken efter ejerne. Vi ønskede et mere tidløst navn, så navnet kan bevares de næste 100 år – uanset hvem, der ejer tandklinikken. Huset, vi bor i, har altid heddet Bering Hus, opkaldt efter Horsens berømte kaptajn i den russiske flåde, Vitus Bering. 

Udvidet med klinik i Vamdrup 1. juni 2014

1. juni 2014 overtog Beringhus Tandlægerne Horsens tandlægeklinikken på Søndergade 18, 1. i Vamdrup fra Helle Lundgren ApS. Klinikken hedder nu Bering Hus Tandlægerne Vamdrup.

En del af personalet kan du møde både i Vamdrup og Horsens, fordi tandlægerne og tandplejerne arbejder på skift på begge klinikker.

Book tid til behandling

Sunde tænder giver et flot smil.
Book en tid til behandling ved at trykke på den by hvor du holder til.
bubble